Køb af brugt guld
Sælg dit brugte guld
Hos dauf & pede kan vi godt lide genbrug. Ikke mindst når det gælder guld.
Guld er smukt. Det forgår ikke, og det kan smeltes om og bruges igen og igen. Så hvorfor fylde skufferne med guld, du aldrig bruger?
Har du arvet din mormors vielsesring, eller er du blevet træt af at se på smykkerne fra ekskæresten, køber vi gerne dit guld.
Genbrug dit brugte guld
Vil du gerne have nye smykker ud af guldet, kan det selvfølgelig også lade sig gøre. Et par ganske særlige vielsesringe bliver endnu mere personlige, hvis I har arveguld med. På den måde bliver guld med affektionsværdi brugt. Og det bliver smeltet ind i det smykke, du forhåbentligt skal bære resten af livet.
Sådan genbruger vi guldet
Det guld, du afleverer for at genbruge det i et andet smykke, smeltes separat og holdes for sig.
Det guld, vi køber, smelter vi sammen og sender til affinering hos specialister. Når vi modtager det igen, er det 24 karat – altså finguld. Noget af det bruges rent, mens andet blandes med sølv og kobber, til vi har guld i 18 karat